Føljeton

Åmålsvandringen

Åh! og ensamhet i Dalsland.

Den sidste dag i juli 2015.

Madame er i Åmål (no, no fucking!), og som altid benytter hun lejligheden til at vandre ud af kulturen, se bare: Med blid hånd skubber solen skyerne til side og skinner ned på hende, lyden af tomhed i landskabet, åkanderne skyder deres dirrende knytnæver op gennem Vänerns spejl, også fyr og birk står ranke som danserinder i deres gennemskuelige grønne strutskørter, åh, siger hun, som var hun en digter, åh, som Karl Ove, åh!

*

(18:52)

IMG_0069

*

Skyerne er moln, søen en sjö, vandet er vatten, og den ensomme bare ensam.

IMG_0071*

Af og til ser hun sig selv med sin elektroniske bevidsthed. En skam, tænker hun, at den skal (for)følge mig overalt, selv herude i paradis, lost.

*

IMG_0075Hun plukker blåbær og hører toget knalde mod svellerne på sin vej gennem skogen i det fjerne, så klart, dette knald af jern mod træ i den store tystnaden.

*

IMG_0064

Følg Madame Nielsens Europvandringer. Introduktion og links til alle vandringerne kan findes her.




Relaterede
Anmeldelse

Hedrin er ikke nok

Olga Ravn skriver om det parasitære i tilværelsen.
Essay

Findes der en albansk Joyce?

I den øst-centraleuropæiske litteratur er sproget ikke blot et materiale eller et middel, men et udtryk for noget skrøbeligt og evig truet.