Føljeton

Åmålsvandringen

Åh! og ensamhet i Dalsland.

Den sidste dag i juli 2015.

Madame er i Åmål (no, no fucking!), og som altid benytter hun lejligheden til at vandre ud af kulturen, se bare: Med blid hånd skubber solen skyerne til side og skinner ned på hende, lyden af tomhed i landskabet, åkanderne skyder deres dirrende knytnæver op gennem Vänerns spejl, også fyr og birk står ranke som danserinder i deres gennemskuelige grønne strutskørter, åh, siger hun, som var hun en digter, åh, som Karl Ove, åh!

*

(18:52)

IMG_0069

*

Skyerne er moln, søen en sjö, vandet er vatten, og den ensomme bare ensam.

IMG_0071*

Af og til ser hun sig selv med sin elektroniske bevidsthed. En skam, tænker hun, at den skal (for)følge mig overalt, selv herude i paradis, lost.

*

IMG_0075Hun plukker blåbær og hører toget knalde mod svellerne på sin vej gennem skogen i det fjerne, så klart, dette knald af jern mod træ i den store tystnaden.

*

IMG_0064

Følg Madame Nielsens Europvandringer. Introduktion og links til alle vandringerne kan findes her.




Relaterede
Essay

Stemmer fra utopiens land

Så længe der sker ændringer i tabuerne og censuren, er Svetlana Aleksijevitjs værk ikke afsluttet.
Essay

It’s the spirit, stupid!

Den åndelige krise hører ikke op, før vi begynder at insistere på noget uden for det enkelte individ.