Introduktion

Den franske syge

Nærmer den danske offentlighed sig franske standarder? Måske giver Édouard Louis og Geoffroy de Lagasneries »Manifest for en politisk og intellektuel modoffensiv« os svaret. Sidstnævnte gæster denne weekend København og Golden Days-festivalen.

I  sommeren 2014 opstod det, der siden skulle blive kendt som L’affaire Gauchet i Frankrig. I et åbent brev i avisen Liberation opfordrede succesforfatteren Édouard Louis og filosoffen og sociologen Geoffroy de Lagasnerie til en boykot af den årlige konference Rendez-vous de l’histoire de Blois, fordi ledelsen havde inviteret den, ifølge forfatterne, stærkt højreorienteret historiker Marcel Gauchet til at åbne det intellektuelle forum med en tale om temaet rebeller foran andre akademikere, politikere, filmskabere og forfattere.

Gauchet var allerede på det tidspunkt kendt som en reaktionær og konservativ tænker, der bl.a. har givet udtryk for, at masseindvandring vil »ødelægge befolkningens suverænitetsfølelse«. Men i det åbne brev i Liberation hæftede Louis og Lagasnerie sig mest ved Gauchets modstand mod homoseksuelles rettigheder og registreret partnerskab, samt hans angreb på feminister og andre progressive, sociale bevægelser. De mente ikke, at han havde gjort sig fortjent til offentlig optræden, når hans tale i forvejen var så hadefuld.

L’affaire Gauchet har siden vist sig som en del af en større kamp mellem højrefløjens og venstrefløjens intellektuelle i Frankrig; en kamp som kun er taget til i kraft af de senere års terrorangreb, flygtningestrømme og sociale uroligheder. Landet befinder sig i dag i konstant frygt for, hvad morgendagen vil bringe af ulykker, og det har også sat sig i den intellektuelle samtale.

Det er ud fra den situation, man skal læse Edouard Louis’ og Geoffroy de Lagasneries »Manifest for en politisk og intellektuel modoffensiv«, som blev udgivet i september sidste år i Le Monde. Teksten er et voldsomt kontraangreb, rettet mod højrefløjens tænkere og meningsdannere, der ligesom herhjemme synes at have fået overtaget i medierne.

I manifestet erklærer Louis og Lagasnerie deres modstand mod de »larmende ideologer, der ønsker at påtvinge det offentlige rum et diktatur af de laveste drifter«, dvs. populisme, islamofobi, kvinde- og fremmedhad, homofobi, antisemitisme og racisme. De mener, at der i dag findes en fascination for det radikale højre, som hjælpes på vej af medierne, der ukritisk kolporterer de mest sensationelle udmeldinger, og dermed afprøver de moralske grænser i den offentlige samtale. Dette »fornærmelsesklima« er, som det hedder i Louis’ og Lagasneries manifest, »lykkedes med at afskrække og kvæle afvigende energier«.

Meget taler i øjeblikket for, at vi også herhjemme begynder at se konturerne af et sådan polariseret debatklima. I sommerens løb sendte Radio 24syv alle hverdage en times radio med den højreorienterede blogger og forfatter Mikael Jalving som vært. Det var Jalvings rolle at opfordre befolkningen til at ringe ind og debattere de »mørke skyer«, som ifølge værten træk­ker ind over »Aften­lan­det«: Flygtninge- og migrantstrømmen og jihadistisk terror, dvs. »de onder, som piner Europa«, som det hed i programmets foromtale.

Efter afslutningen på programrækken blev Radio 24syv mødt af hård kritik, blandt andre fra forfatteren og venligboen Anne-Lise Marstrand Jørgensen, der har valgt at boykotte radiostationen. For hende at se er »Je Suis Jalving« et »talerør for det yderste og allermest islamkritiske højre, som får lov at stå fuldstændig uimodsagt«, som hun sagde til Berlingske.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens reaktion lægger sig påfaldende tæt op ad den politiske og intellektuelle modoffensiv, som Édouard Louis og Geoffroy de Lagasnerie advokerer for med deres manifest. For som det hedder et sted i teksten: »At bekæmpe tidens diskursive hegemoni, betyder, fra dette synspunkt, undertiden at vælge tavsheden i stedet for medskylden«.

Efter boykottet af Marcel Gauchet og det franske intellektuelle forum udtalte Louis og Lagasnerie til kulturmagasinet Les Inrocks, at det først og fremmest er de forskellige opfattelser af vold, som overrasker dem ved det politiske klima i Frankrig.

Det irriterer dem, at folk fra venstrefløjen bliver kaldt for stalinister, når de afviser at føre en samtale med personer, der er ikke går ind for en beskyttelse af mindretallenes rettigheder. Hvis man som Gauchet og andre højreintellektuelle, derimod, protesterer mod mindretallenes rettigheder, »så opfattes man som en demokrat, der deltager i debatten«.

For Louis og Lagasnerie at se handler det om at skabe et andet talerum, hvor man kan skrue vilkårene tilbage.

»Vi er en del af dette generobringsøjeblik: Venstrefløjen skal omorganisere disse temaer, omdefinere hvad der er acceptabelt eller ej«, lød opfordringen fra Édouard Louis og Geoffroy de Lagasnerie i samme interview, inden de serverede konklusionen for læserne:

»Vi ønsker at knuse det intellektuelle felt, som det fungerer i dag, og skabe et nyt.«




Relaterede
Essay

Michel Houellebecqs troldspejl

Michel Houellebecq er trods manglende udgivelser i 2014 alligevel gået hen og blevet et af de store samtaleemner i Frankrig.
Essay

Føj, hvor jeg elsker dig!

Islandske Eiríkur Örn Norðdahl inviterer til hæmningsløs litterær temafest om nazismens tiltrækkende og frastødende væsen.

Om Christian Johannes Idskov
Christian Johannes Idskov er ansvarshavende redaktør og medgrundlægger af Salon 55. Han er også tilkoblet Politiken som kritiker og skribent.