Føljeton

Københavnervandringen

Madame Nielsen på pilgrimsfærd til Rungstedlund.

Nyhavn – Rungstedlund, lørdag 16. maj 2015.

9:00
De kan se det for Dem: Madame foran sin bolig på Kvæsthusbroen i den menneskeforladte morgen under en bullengrå himmel, klar til afmarch med sin pink paraply.

Eller denne her:

9:21
Madame-selfie i mylderet af kinesere og alverdensmennesker foran Den Lille Havfrue; en turistfører råber, »lady, your umbrella is in the picture of everyone else!«

IMG_1799Og lidt senere:


9:57
Ensomheds-selfie i den kolde vestenblæst foran Svanemølleværket.

Og så videre, nu overlader jeg resten af turen til Dem, lykke på rejsen!:

10:21
En yngre mand slipper sin lille søns hånd og tager dagens femte billede, af Madame foran ølflasken i Tuborg Havn. Flasken er grøn, himlen er grå, paraplyen er pink, faderen er bleg, og sønnen er sort som Karens boy.

10:47
Madame slår et smut ind om Hellerup boghandel og spørger efter sin skæbneroman. Desværre, den slags læser man ikke i Hellerup.

11:11
Pusterum på en træstamme i Charlottenlund; ude på vejen løber tv-vært Jes Dorph Petersen forbi med en kollega, en flig af en sætning, » … på DR …«, og Madame fanger hans blik.IMG_1812

11:25
Kaffepause ved vinduet på Café Jorden Rundt omgivet af mennesker af den særlige Hellerup-race, mændene fønbølget sølvhårede i lørdagens mørkeblå jeans og hvide tennis- eller sejlersko, lys skjorte under en lambswool sweater med V-udskæring, alle lige steget op af en lystyacht; fruerne taler om low-carb-diæten, de og mændene følger, æg og bacon, men ingen kulhydrater, en tør hvidvin, men ingen øl, »øl er jo flydende brød!«
IMG_1813

12:21
Op ad Strandvejen langs Skovshoveds hvide villaer svinger Madame kaffekækt paraplyen og kapper hovedet af en mælkebøtte, og fortryder, åh, nej! det er ikke vejen ad hvilken, den kvindelige, det ville Andersen aldrig have gjort!

12:49
Klampenborg. Madame slår et sving op gennem Mattssons Rideskole, duften af tør halm og hæstepærer blander sig med jasminernes søde, de hvide, de lilla, fra en sprække i skytæppet flyder sol ned i den indre gård og spiller i de støvede ruder.

13:00
I kuskenes tidløse rige. Her føler Madame sig hjemme, blandt Folket, deres traditionsbevidsthed, de solgarvede ansigter, læderhud og støvede støvler, ludende på bukken med pisken i hånden, hesten med sine skyklapper, paraplyen er pink.

13:06
Foran porten til Dyrehaven under den bordeaux bue med den Kongelige krone. Lige uden for billedet står Folket med deres gule Nettoposer, de blå-hvide fra Aldi og Irma, de rød-hvide fra Brugsen og Fakta, e-cigaretter og dåseøl; fra stationen kommer en flok børnefamilier inde fra byen bevæbnet med minigulerødder til børnene gør de holdt ved boden, køber poser med ærter i bælg.

13:50
Picnic på Erimitagesletten, en klapsammen med avocado, tomatskiver og tør ost; i baggrunden under den vældige krogede majgrønne århundredbøg græsser dyrene, og histoppe på bakkens top, som en lille grå terning, det kongelige jagtslot, l’Erimitage.IMG_1820

14:31
På broen ved Strandmøllen tager en ældre og temmelig tyndslidt offentlig tjenestemand et snapt shot af Madame kækt lænet til rækværket under sin pink paraplui. Koketteri Madame, det regner jo ikke! Endnu! svarer hun og slår følge med sin tjenestemand; med armen i krog causererer han om Strandmøllen, Danmarks ældste industri, oprindelig papirmølle, leverandør til hoffet, de taler om opera, Offenbach, Wagner og Nielsen; han standser og slår ud med hånden mod sit stråtækte hus, det sidste, det mest forfaldne i rækken af liebhavervillaer.IMG_1823

15:23
På en sidevej ned mod Vedbæk kirke ruller en blankpoleret sort veteranbil forbi med små danske flag vajende på stilke over forlygterne; på bagsædet brudeparret, Madame vinker, og bruden, sløret af hvidt, løfter sin behandskede hånd og vinker tilbage. Oh, søster, hvor skal du hen!

15:55
Spiser et æble hvilende på en tyk gren i skoven oven for Kikhanerenden.

16:27
Gennem trådhegnet omkring Vedbæk Tennisklub betragter Madame betaget sine unge søstres tunge slag, det frydefuld KNALD, når den gule bold og ketcherens kunstige kattetarmsgitter kolliderer med en vold som himmellegemer, deres vellevneds gratie, det hvalpede kød, de forvaskede T-shirts og de bare anklers støvede sug ned i tennisskoen, den danser!

En ældre Vedbækborger belæsset med ketchere og støvrøde tasker taber det hele på jorden, da Madame rækker ham sit fikse lille kamera: Åh, vil De ikke nok!

IMG_182717:37
Madame ved målet, endelig, for sent: Rungstedlund er lukket, menneskeforladt i støvregnen. I det samme åbner den mørkegrå himmel sin sluse, bag hovedbygningen slæber en yngre kvinde tunge sorte affaldssække bort til et skur, sætter sig ind i en ventende firehjulstrækker og ruller bort. Hvad nu? Fra parken kommer to svenske herrer spadserende, hver under sin sorte paraply. Madame vinker, de standser og indvilliger i at tage et snapt shot, dagens sidste, det ultimative: Madame poserende som Søster Tanne mere end et halvt århundrede før på trappen foran hoveddøren. Den anden svenske herre holder paraplyerne over sig selv og fotografen, de er høflige som kun svenske herrer kan være, gad vidst, tænker Madame, nu igen, dér stående på trappen poserende som det enogtyvendeårhundredes Tanne, om Baronessen var en vandrer som jeg, har hun, tænker Madame, nogensinde gået denne daglange vej fra Nyhavn til Rungstedlund? Eller var Søster Tanne altid i vogn – med chauffør, i taxi eller karet. I Afrika må hun have vandret, tænker Madame, med bøssen over skulderen hen over savannen, men her, tænker Madame, i sit danske efterliv som Isak Dinesen, Fortællersken over dem alle, ikke længere blot mytemager, men myten selv? Næppe, tænker Madame, mens hun i styrtregnen under den pink paraply går de sidste tre hundrede meter ad stierne gennem parken bag den hvide hovedbygning, forbi våde grønne bænke med fuglenavne eller navne på søstre, »Claras Bænk«, »Madam Carlsens bænk«, op til graven. Det er bare en stor flad granitplade, som om verden har lagt et tungt og uflytteligt låg på myten, navnet hugget i sort »Karen Blixen«. Det er alt, resten er fortælling, billeder, myte.

IMG_1841Madame knæler på den fugtige jord ved gravens hovedgærde under sin pink paraply og smiler en sidste gang til kameraet, der står menneskeforladt som hun, på højkant, vaklende på det tunge granitlåg, som en nylandet UFO.

 

Følg Madame Nielsens Europvandringer. Introduktion og links til alle vandringerne kan findes her.




Relaterede
Essay

Mellem kultur og civilisation

Thomas Mann læste med stor nysgerrighed Oswald Spenglers ”Der Untergang des Abendlandes”. Ligesom denne betragtede han overgangen til civilisation som uundgåelig og skæbnebestemt, men Mann læste også hen over den særlige ”perversitet” ved det spenglerske system.
Essay

Mellem kultur og civilisation

Thomas Mann læste med stor nysgerrighed Oswald Spenglers ”Der Untergang des Abendlandes”. Ligesom denne betragtede han overgangen til civilisation som uundgåelig og skæbnebestemt, men Mann læste også hen over den særlige ”perversitet” ved det spenglerske system.